§1.
Foreningens navn er Stige Håndboldklub (forkortet til SHK). Dens hjemsted er Stige by i Odense
kommune.
§2.
Formål:
Foreningens formål er at samle boldspilinteresserede børn og unge til kammeratligt samvær, at
varetage fælles interesser inden for de af foreningen til enhver tid afstukne rammer.
§3.
Medlemskab:
Der optages såvel aktive som passive medlemmer i foreningen. Ind- og udmeldelser sker skriftligt
til kassereren eller dennes stedfortræder. Medlemmer der handler illoyalt overfor klubben kan
udelukkes.
§4.
Foreningen kan være medlem af foreninger og sammenslutninger med samme interesser.
§5.
Bestyrelsen:
Foreningen består af formand og kasserer samt det antal bestyrelsesmedlemmer foreningen har
behov for. Disse vælges på den ordinære generalforsamling af foreningens stemmeberettigede
medlemmer. Formand og kasserer skal være myndige. Bestyrelsesmedlemmer vælges normalt for
en 2-årig periode. Formanden og kassereren er ikke på valg samme år, øvrige
bestyrelsesmedlemmer er halvdelen på valg i lige årstal og øvrige på valg i ulige årstal. Der vælges
2 suppleanter for et år ad gangen. Bestyrelsen skal føre protokol over generalforsamlingen og
andre vigtige beslutninger inden for foreningen. Bestyrelsen holder møde efter behov. Bestyrelsen
er kun beslutningsdygtig, når mindst halvdelen af bestyrelsesmedlemmerne er til stede. Afgørelse
af sager, der behandles på møder, træffes ved simpelt flertal. I tilfælde af stemmelighed, er
formandens stemme afgørende. Bestyrelse leder det sportslige arbejde inden for området.
Bestyrelsen har ret og pligt til at administrere efter det godkendte budget. Bestyrelsen kan
nedsætte de udvalg, foreningen har behov for. Udvalgene vælges normalt for et år. Bestyrelsen er,
når særlige forhold taler herfor, berettiget til at meddele medlemmer hel eller delvis
kontingentfrihed.
§5A.
Bestyrelsen tegner foreningen udadtil. Den siddende bestyrelse bemyndiger ved bankfuldmagt
kassereren til at foretage transaktioner på klubbens bankkonto, i forbindelse med den daglige
økonomiske administration og drift af klubben.
§6.
Regnskab og kontingent:
Regnskabsåret er 1.januar til 1.januar. I foreningens kassebeholdning indgår kontingent fra
medlemmer samt evt. kommunale tilskud. Foreningens bestyrelse fastsætter kontingentet.
Foreningen fører regnskab over alle indtægter og udgifter. Regnskabet skal fornyes med
revisorpåtegning ad de i §7 nævnte revisorer. Regnskabet skal mangfoldiggøres og forelægges
generalforsamlingen til godkendelse.
§7.
Revision:
Revisionen foretages af de på foreningens ordinære generalforsamling 2 valgte revisorer.
§8.
Generalforsamling og afstemning:
Generalforsamlingen er de højeste myndighed i alle foreningen anliggender. Foreningens
ordinære generalforsamling afholdes hvert år i marts. Generalforsamlingen indkaldes med mindst
14 dages varsel ved bekendtgørelse til medlemmer.
Generalforsamlingen er beslutningsdygtig uanset et fremmødte medlemstal, dog undtaget de i
§10 og §11 nævnte tilfælde. Forslag, der ønskes behandlet på generalforsamlingen, skal være
formanden i hænde senest 4 døgn før generalforsamlingen. Stemmeret kan kun udøves ved
personligt fremmøde. Stemmeret har alle aktive medlemmer, der er fyldt 14 år, og som ikke er i
kontingentrestance, og som har været medlem af foreningen en måned før generalforsamlingen.
Generalforsamlingen vælger en dirigent til at lede forhandlingerne og afstemningsmetoderne.
Skriftlig afstemning kan finde sted, når blot et medlem ønsker/kræver det.
Generalforsamlingen kan afholdes virtuelt i tilfælde af forsamlingsforbud.
Den ordinære generalforsamling skal på dagsorden have følgende punkter:
1. valg af dirigent
2. valg af protokolfører/stemmetæller
3. formandens beretning
4. plan for det kommende år
5. forelæggelse af revideret regnskab
6. budget for kommende år
7. indkomne forslag
8. valg af bestyrelse samt suppleanter jf.§5
9. valg af revisorer samt suppleanter
10. eventuelt
§9.
Ekstraordinær generalforsamling
Ekstraordinær generalforsamling kan til enhver tid indkaldes af bestyrelsen med 14 dages varsel,
og skal indkaldes når mindst 1/5 af stemmeberettigede medlemmer skriftligt ønsker det. I
sidstnævnte tilfælde skal generalforsamlingen afholdes senest 1 måned efter opfordringen hertil,
ledsaget af den til behandling ønskede dagsorden, er formanden i hænde.
§10.
Vedtægtsændringer:
Forandring af disse vedtægter kan, hvis det er opført i dagsordenen, ske på en generalforsamling,
når mindst 1/5 af foreningens stemmeberettigede medlemmer er til stede, og når mindst ¾ af de
afgivne stemmer er for forslaget. Opnås sådant flertal på en generalforsamling, der ikke er
beslutningsdygtig, skal bestyrelsen inden 14 dage med sædvanligt varsel, indkalde en ny
generalforsamling. Hvis også ¾ af de på denne generalforsamling afgivne stemmer er for forslaget,
er dette vedtaget, uanset hvilket antal stemmeberettigede medlemmer, der er til stede.
§11.
Opløsning:
Beslutning om foreningens opløsning kan kun tages på en i dette øjemed særlig indkaldt
ekstraordinær generalforsamling. Til dens beslutningsdygtighed kræves, at halvdelen af
foreningens stemmeberettigede medlemmer er til stede. Til forslagets vedtagelse kræves, at
mindst ¾ af de afgivne stemmer er for. Opnås et sådant flertal ikke på en beslutningsdygtig
generalforsamling, indkaldes til ny generalforsamling, der er beslutningsdygtig ved alm.
stemmeflertal. Et eventuelt overskud ved foreningens ophør, er det den lukkende
generalforsamling, der ved afstemning beslutter, hvilke(n) forening(er) pengene tilfalder.