HC Odense

HC Odense

Fortælling af Stine Andersen, som startede sin karriere i Stige HK, og i dag spiller for ligaholdet Team Tvis Holstebro.

 

Jeg kom til HC Odense i 2009. Dengang var jeg U16 spiller i Stige HK, og vi havde en fælles træning med Odense HF, som det hed dengang. Jeg blev senere ringet op af Carsten Gårdmand, som var træner for Odense-holdet, og jeg blev spurgt, om jeg ville prøve kræfter i Odense HF. Det siger man selvfølgelig ikke nej til. Jeg fik dog lov til at spille en måned mere med Stige-pigerne, så jeg havde mulighed for at sige ordenligt farvel og vænne mig til tanken.

Jeg blev 2. års U16 spiller, og vi fik et rigtig godt hold i Odense. Så godt at vi faktisk gik hen og blev Fynsmestre og Danmarksmestre.

 

Jeg var tidligt inde omkring ligaholdet i Odense, og man kendte jo godt nogle af landsholdspillerne, såsom Line Jørgensen og Kamilla Kristensen, der var med på ligaholdet. Det var kæmpe stort, for det var det, jeg altid havde gået og drømt om. Først at blive professionel håndboldspiller men også at kunne få lov til at spille med på landsholdet engang.

 

Jeg nåede at spille næsten 4 år i Odense, inden jeg blev senior og skulle til at finde ud af, hvad der så skulle ske. Jeg havde selvfølgelig Odense i tankerne, og jeg var også inde og snakke med dem om en kontrakt. En fredag aften, hvor jeg sidder hjemme ved mor og far, bliver jeg ringet op af et nummer, jeg ikke kender. Jeg tager heldigvis telefonen, og det viser sig så at være Niels Agesen, som er træner for Team Tvis Holstebro.

Jeg fik vist ikke sagt ret meget fornuftigt i den samtale, så vidt jeg husker, andet end ja og nej. Mest ja. De havde fået mig anbefalet, og de ville gerne have mig op og træne lidt med dem. Senere var far og mor med oppe og se lejligheder, byen og hallen, og man kunne ikke andet end at føle, at det hele var meget professionelt og spændende. Jeg havde en rigtig god mavefornemmelse omkring det hele, så da tilbuddet kom om at få en kontrakt med TTH – ja, så kunne man ikke andet end at skrive under.

 

Lige pludselig gik det hele gik meget stærkt. Fra at spille i sin barndomsklub Stige HK hvor man kender alle, og man føler sig tryg, til lige pludselig at komme ud i en klub hvor man ikke kender nogen som helst. Jeg skal da også gerne indrømme, at det ikke var sjovt i starten, da jeg flyttede til Holstebro. Langt væk fra familie, venner og byen Stige, som man altid har opholdt sig i, til en fremmed by Holstebro, mennesker man ikke kender og vænne sig til at bo alene i sin egen lejlighed. Men jeg har overlevet det hele, og det har i sidste ende kun været med til at styrke mig som menneske.

 

Så hvis man går med drømme om at komme langt med sin håndbold, skal man blive ved med at tro på sig selv. Man skal gøre op med sig selv, om det er noget, man brænder for, for det tager meget af ens tid. Man får ekstremt mange oplevelser ud af det, men man bliver desværre også nogle gange nødt til at sige nej til diverse familiearrangementer eller byture med veninderne.

 

Jeg har været så heldig, at både familie, venner og veninder stadig støtter mig enormt meget, og uden deres støtte var jeg heller ikke nået så langt, som jeg er i dag.

 

Kalender

 

 

November

 

  • Julebanko d .30.

 

 

 

December

 

  • Julefrokost for senior/U18/oldboys d. 16.
  • Fyrværkerisalg ved Hundepropper d. 28. 29.-30.

 

 

Januar

 

  • Trænings-opstart d. 2.
  • Turneringsstart d. 7.